Referencer / cases

Kaas Staalbyg A/S og KF Biofyr A/S

Kaas Staalbyg A/S har siden 1975 været en aktiv og seriøs samarbejdspartner til levering af stærke stålløsninger indenfor byggeri og ved konceptudvikling og beregning af konstruktioner. KF Biofyr A/S er et søsterselskab til Kaas Staalbyg A/S. Stål er også gennemgående for KF Biofyr, men her er fokus ikke på konstruktioner til byggeri, men i stedet på biofyr (halmfyr), der skræddersys helt efter den enkelte kundes behov.

De to virksomheden ligger på samme fysiske placering i byen Kaas i Nordjylland. Sammenlagt beskæftiger de to virksomheder ca. 30 medarbejdere.

Susanne Meldgaard, meldgaard.nu, har hjulpet Kaas Staalbyg A/S og KF Biofyr med at udarbejde en ny kommunikationsstrategi, så begge mærker nu fremstår mere rådgivende og konceptudviklende i stedet for som tidligere at være rene leverandører af stål. I arbejdet med kommunikationsstrategien indgår også nyt logo og pay off. Udover kommunikationen har meldgaard.nu i samarbejde med begge virksomheder også fastlagt en ny digital strategi, der omfatter digitalt salg og kommunikation med kunderne. I dette arbejde ligger udarbejdelse af nye sitemaps og hjemmesider samt tilgang til LinkedIn.

Udtalelse

“Susanne Meldgaard fra meldgaard.nu har med et fokuseret drive fået Kaas Staalbyg A/S og KF Biofyr A/S til at fremstå mere som partnere og rådgivere i vores tilgang til kunder og på den måde fået givet os nogle kroge til vores kommunikation med kunder, som vi fremover kan læne os op ad. Vores nye logo og payoff er vi meget tilfredse og stolte af. Hjemmesiden, som Susanne Meldgaard, har fået udviklet, er blevet virkelig fin og overskuelig og indeholder lige præcis de elementer, der er vigtige i vores brancher. Samarbejdet med Susanne Meldgaard har vi været meget tilfredse med. Det har betydet meget for mig, at jeg hele vejen igennem processen har vidst, at jeg kan stole på Susanne Meldgaard. Både i forhold til hendes omfattende faglige kompetencer men også i forhold til at aftaler og deadlines altid overholdes.”

JESPER KLITH, ADM. DIREKTØR, KAAS STAALBYG A/S OG KF BIOFYR A/S

Danish Woodlands er en ny mærkning, som sætter fokus på træ fra de danske skove

Danish Woodland-mærket en ny mærkning, som garanterer køberen af kvalitetsmøbler og interiør, at det træ, der indgår i produktionen, er fra en naturnær skovdrift med respekt for skovens biodiversitet, samt transparent og kort forsyningskæde fra skov til produktionsklart træ. Mærket skal sætte fokus på de gode, klassiske danske træsorter og den skovnære produktion i stedet for den typiske handel og transport af træ på tværs af landegrænser og med mange mellemhandlere. Initiativtagerne er et fællesskab mellem Jyndbjerg Møbelsnedkeri og Ouegaard Hovedgaard.

Susanne Meldgaard har i samarbejde med Henrik Zacho fastlagt navnet, pay off og logo samt udarbejdet kommunikationsstrategien bag mærket. En strategi, der er baseret på interviews med flere potentielle kunder, og mange indsigter om branchen. I arbejdet med mærkningen indgår også hjemmeside og øvrige kommunikationselementer som hang tag og folder.

Det har været en stor fornøjelse af være med til at udvikle dette gode projekt.

Udtalelse

“Susanne Meldgaard fra meldgaard.nu har spillet en afgørende rolle i udviklingen af Danish Woodlands-mærket. Især har hendes strategiske kompetencer omkring kommunikationsstrategi, brand DNA, indhentning af indsigter fra potentielle købere og udarbejdelse af navn og pay off været særledes værdifulde for processen. Det har været til stor gavn for mig i udviklingen af brand-identiteten og selve mærket, at jeg ved, at jeg kan stole på Susanne Meldgaard, så aftaler om opgaver altid overholdes og leveres på et højt niveau til aftalt tid.”

Lene Nissen, medstifter og -indehaver af Jyndbjerg Møbelsnedkeri og Danish Woodlands

VIA

Susanne Meldgaard, meldgaard.nu, har hjulpet VIA University College med at lede hele processen med at finde et nyt mediabureau. Første skridt var at få udarbejdet et præcist brief, der favner VIAs mange uddannelsesretninger og kommunikationsmålsætninger. Senere sikrede Susanne Meldgaard, at VIA fik udvalgt og inviteret de rigtige mediabureauer til et pitch på det rigtige bureausamarbejde.

Susanne Meldgaard, var desuden en vigtig sparringspartner på møderne med de inviterede bureauer. Her sikrede meldgaard.nu, at VIA fik de rigtige ydelser til den mest optimale pris.

Efterfølgende var det Susanne Meldgaards ansvar at få en kontrakt forhandlet på plads med VIAs fremtidige mediabureau med de mest fordelagtige betingelser for VIA.

Ulla Wiese, Leder af Rekruttering og branding hos VIA, udtaler følgende om samarbejdet:

“Susanne Meldgaard, meldgaad.nu, gjorde en stor forskel i VIA University College udvælgelsesproces og forhandling med vores kommende mediabureau. Susanne Meldgaard sørgede for, at VIA fik optimale priser og samarbejdsbetingelser og gjorde samtidig meget ud af at sikre, at vi fik en ideel proces. Både internt og eksternt. Susanne Meldgaard, meldgaard.nu, var en uvurderlig støtte for mig, fordi jeg kan stole på hende og ved, at hun altid gør, hvad hun kan for os som kunde – både i sine egen leverancer, og når hun forhandler på vores vegne”.

– Ulla Wiese, Leder af Rekruttering og branding, VIA

VIA University College er en af Danmarks seks professionshøjskoler. Professionshøjskolerne udbyder de fleste af landets mellemlange videregående uddannelser – også kaldet professionsbacheloruddannelser. I Region Midtjylland er professionsuddannelserne samlet i VIA University College. Her uddannes bl.a. lærere, pædagoger, sygeplejersker, ingeniører, fysioterapeuter og designere.


Smarteyes

Optikerkæden, Smarteyes, har 12 konceptbutikker rundt omkring i Danmark. Kæden udvikler selv designrigtige briller, som sælges til en lav pris ift. markedet. Hos Smarteyes skal der være noget at komme efter, så udvalget og variationen er stor.

En stor del af inspirationen inden køb af briller foregår digitalt – på hjemmeside, Facebook og Instagram. Susanne Meldgaard, meldgaard.nu, har hjulpet optikerkæden, Smarteyes, med at fremstå tydelig og opnå markante resultater på sociale medier som Facebook og Instagram. Arbejdet med flere ugentlige opslag på de sociale media er blevet sat i system ved månedlige redaktionsmøder med fokus på udvikling af målrettede contentplaner, fastlæggelse af KPI´ere, opbygning og timing af opslag.

En ting er inspirationen på de sociale medier, en anden er inspiration via  www.smarteyes.dk, hvor den aktuelle kollektion af briller fremgår. Meget få kunder køber briller digitalt. Dertil kommer, at der for mange brillekøbere er langt fra interesse på en hjemmeside til aktuelt køb i butikken. Der kan selvfølgelig bookes en synsprøve på hjemmesiden, men for kunderne er det optimalt, hvis de briller, de kan lide på hjemmesiden, også er at finde i butikken ved den kommende synsprøve.

Susanne Meldgaard, meldgaard.nu, har hjulpet Smarteyes til at forstå kunderne og med at få afstanden fra udvælgelsen af briller digitalt på hjemmesiden til køb i butik gjort mindre. Digitale features på hjemmesiden har således betydet, at de udvalgte briller fysisk bliver pakket og gjort klar til prøvning i den nærmeste butik.

Udtalelse

”Jeg har haft glæden af at arbejde sammen med Susanne Meldgaard hos Smarteyes Danmark. Susanne er en skøn person med fremragende marketingstrategiske evner og en stor indsigt i feltet. Hun er yderst professionel og skarpsindig, og god til at træffe beslutninger på baggrund af relevant data. Hertil kommer, at Susanne arbejder helhedsorienteret og systematisk, hvilket betyder, at hun altid leverer resultater på et højt niveau.

 Det har været en fornøjelse at udvikle Smarteyes’ marketingindsats i samspil med Susanne, hvor Susanne blandt andet har hjulpet med at sætte struktur på marketing-indsatser og bidraget med stor viden om målgruppen. Susanne har spillet en vigtig rolle for Smarteyes’ udvikling, og hun er en af de personer, som jeg stadig, den dag i dag, vender mig mod, når jeg skal bruge en sparringspartner inden for marketing og virksomhedsudvikling.”

– Mads Kanstrup Poulsen, Adm. Direktør, Smarteyes Danmark

Webapoteket

www.webapoteket.dk står skarpere efter, at Susanne Meldgaard, meldgaard.nu, har hjulpet med at gøre webapoteket til et rigtigt apotek i kundernes bevidsthed. www.webapoteket.dk er et af Danmarks førende digitale apoteker. Fokus har altid været på udvikling, faglighed og at kvalificere service og udvalget indenfor sundhed og skønhed efter kunderne.

 www.webapoteket.dk har altid gjort en stor dyd ud af at rådgive kunderne, så de får de rigtige produkter og den nødvendige vejledning. Kundernes oplevelse af, at det var et apotek på lige fod med fysiske apoteker, haltede dog lidt, indtil Susanne Meldgaard, meldgaard.nu, hjalp til at få webapoteket.dk positioneret sig mere præcist i kundernes bevidsthed. Farvevalget blev lavet om fra grøn og lilla til hvidt og rødt, skrifttypen blev til apotekerforeningens font, ligesom alle personer på hjemmesiden i dag har hvide kitler på. Alt sammen mindre greb, der har fået kunderne til at afkode hjemmesiden som et apotek.

Som afsender/brand fremstår webapoteket.dk derfor mere tydeligt som apotek i dag, og tilliden mellem det, der kommunikeres, og de produkter, der sælges, er nu langt mere troværdig.

Udover identitet som virksomhed hjalp Susanne Meldgaard, meldgaard.nu, også webapoteket.dk med konkurrence/valg af bureauer, forhandling af kontrakter (bureau og medier) og optimering af kunderejser og indhold på www.webapoteket.dk

Udtalelse

“Susanne Meldgaard gjorde en stor forskel for webapoteket.dk i vores positionering som online apotek. Hun er strategisk og analytisk og hjalp med sin forståelse af målgruppe og marked med at sætte struktur på vores marketingindsatser både digitalt og offline.”

– Trine Persson, farmaceut og indehaver af webapoteket.dk

Tracr

Der er generelt en overflod af data i dag. Det væsentligste for mig er at skabe overblik over de resultater, som data kan give. Tracr, hvor jeg var med i advirsory board´et, arbejder med data via kamerateknologi. Vel at mærke med at bruge data til at kortlægge, hvem kunderne er, og hvilken adfærd de har. Det kan fx være i en butik, på stadion eller i en lufthavn.

Ved at forstå, tilskuernes/passagernes indgangs- og udgangstidspunkter og samtidig analysere, hvordan et event eller lokale er besat, kan der træffes effektive beslutninger om, hvorvidt investeringen var, som forventet og/eller der kan optimeres på bedre udnyttelse af fx specifikke salgsområder (i en butik) eller et sponsorat.

Som en fast sparringspartner for Tracr assisterede jeg med at afdække, hvad kunderne efterspørger. Der er dataoverflod i 2020. Hvilke data har kunderne reelt brug for? Hvad betyder de, og hvordan kan de anvendes? Jeg er garant for, at data bearbejdes og præsenteres korrekt, uanset om de skal anvendes i forhold IT-chefen, marketing- eller salgsafdelingen.

I samarbejdet med Tracr leveres en unik kundespecifik databaseret ydelse.

Udtalelse

“Tracr har haft fornøjelse af at arbejde sammen med Susanne Meldgaard, meldgaard.nu, i forbindelse med udarbejdelse af virksomhedsstrategi. Susannes sans for detaljer og analytiske tilgang har været en kæmpe hjælp for Tracr. Det er sjældent, at man møder en analytisk datanørd, som også har et bankende salgshjerte.”

– Henrik Bratbøl, CINO og indehaver, Tracr