Skip to main content

Når indkøb bliver til strategi, adfærd, bæredygtighed – og forhandling

Af Susanne Meldgaard – 3. september 2025

Indkøb bliver ofte betragtet som en praktisk disciplin: at sikre den rigtige vare, på det rigtige tidspunkt, til den rigtige pris. Men moderne indkøb er meget mere end det.

I vores bog, Indkøb og Forhandling, udgivet på Djøf Forlag i begyndelsen af 2025, viser vi, hvordan indkøb rækker langt ind i virksomhedens strategi, relationer og bæredygtige ansvar.

Tre områder er særligt centrale:

Forretningsstrategi og strategisk indkøb: Indkøb er ikke blot et støttehjul for driften, men en motor for forretningsudvikling. Strategiske valg i indkøb kan styrke konkurrencekraft, innovation og robusthed.

Købsadfærd og forhandling: Relationer og beslutningsmønstre hos både køber og leverandør har afgørende betydning. At forstå adfærd giver langt bedre forhandlingsposition, samarbejdsresultater – og sikrer, at forhandling bliver en værdiskabende disciplin.

Bæredygtighed og bæredygtigt indkøb: Krav om ansvarlighed og grønne løsninger ændrer spillereglerne. Netop gennem bæredygtigt indkøb har virksomheder et af de stærkeste værktøjer til at drive reel forandring.

Og så er der forhandling – hjertet i indkøbsarbejdet. Uden evnen til at forhandle strategisk og relationelt, er der risiko for at reducere indkøb til et prisfokus. Men de bedste resultater skabes, når forhandling bliver til et redskab for samarbejde, værdi og langsigtet effekt.

Det er netop her, jeg selv har mine spidskompetencer – og hvor jeg oplever, at indkøb kan flytte mest værdi for mine kunder.

Vil du vide mere? Læs med i bogen (der kan købes hos de fleste boghandlere, f.eks. Bog&Idé), eller kontakt mig, og få hjælp til hvordan indkøb og forhandling kan gøre en forskel i din forretning.